Varenr. ørslevklosterstrik5
STRIK MED FARVER - Strikke-get away v. Inga Walløe på Ørslev kloster
Har du lyst til at give dig selv en god oplevelse? Tid og rum til fordybelse i strik, garn og farver?
Så er Sommerfuglens get away på Ørslev kloster det helt rigtige. Vi skal bo i fantastisk smukke omgivelser på Ørslev kloster, møde en masse skønne mennesker og forkæles med lækker mad fra blandt andre Højslev kro.
Undervisningen varetages af Inga Walløe, strikdesigner og medindehaver af Sommerfuglen. Inga har mange års erfaring med undervisning i strik og tekstile fag, bl.a. på Hellerup Håndarbejdsseminarium, Textilskolen i Holte, Glas og keramikskolen på Bornholm, Skals håndarbejdshøjskole m.m.
Du kan læse mere om undervisningen og se programmet for opholdet
her.
Ørslev kloster er et gammelt nonnekloster som i dag fungerer som arbejdsrefugium. Portnerboligen, som vi skal bo og arbejde i, er indrettet med 12 værelser, fællesrum, undervisningsrum, fælles badeværelser og et velfungerende køkken vi selv råder over. Vi får oven i købet maden leveret, så vi slipper for selv at lave mad.
Portnerboligen har vi for os selv, men på de øvrige længer af klosteret vil I kunne møde andre der har søgt til stedet for ro og fordybelse.
Inkluderet i prisen er:
Tre overnatninger og fuld forplejning på hele opholdet (herunder 3 x morgenmad, 2 x frokost, 2 x kaffe og kage, 2 aftensmad, 1 x festmiddag), undervisning, kursuskompendie, Spinni fra Isager til prøver, materialer til vikleprøver samt projektpose til dit strikketøj.
Medbring selv:
Farveblyanter, blyant, viskelæder, strikkepinde i 3 - 5 mm.
Priser:
Delt dobbeltværelse (der betales for 2 deltagere): 4.025 kr. pr. person
Enkeltværelse: 4350 kr.
Vi har portnerboligen for os selv, hvor vi deler de lækre toilet-, bad- og køkkenfaciliteter.
Der er et begrænset antal pladser, og de reserveres efter først-til-mølle princippet.
Prisen er inkl. undervisning, kost (de i programmet nævnte måltider samt te, kaffe og kage) og logi, samt materialer til undervisningen.
Transport til og fra Ørslevkloster er ikke inkluderet.
Afbestillingspolitik:
Hvis du aflyser senest 4 uger før kursusstart, får du det fulde beløb refunderet minus 20% i administrationsgebyr. Hvis du aflyser senere end 4 uger før kursusstart, er du ikke berettiget til refundering. Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset 4 uger før kursusstart, hvis der er for få deltagere, sygdom eller andre omstændigheder, vi ikke er herrer over.
I tilfælde af aflysning af kurset bliver du tilbudt enten en alternativ kursusdato for samme kursus, hvis det er muligt, eller at din kursustilmelding annulleres, og kursusbeløbet tilbagebetales.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan holdes ansvarlige for rejseomkostninger, kompensere for tabt arbejdsfortjeneste eller rejsetid.
Vi forbeholder os ret til mindre justeringer i programmet.